Herpes simplex er en udbredt viral infektion forårsaget af DNA-holdige herpes simplex-virusser (HSV), klassificeret i ICD-10 under koderne B00 (Herpesvirale infektioner) og A60 (Anogenital herpesvirale infektion). Disse virusser har evnen til at etablere latency i det menneskelige nervesystem efter den første infektion og kan reaktiveres periodisk under favorable betingelser. Reaktiveringsepisoder falder ofte sammen med fysiologiske eller miljømæssige udløsere såsom hypothermi, respiratoriske sygdomme, hudtrauma, hormonelle svingninger (f.eks. menstruation), gastrointestinal dysfunktion, mental stress eller immunsuppression.
Når virusset kommer ind i kroppen, reproduce det lokalt i epitelvævet i huden eller slimhinderne. Det bevæger sig derefter retrograd via sensoriske neuroner til de dorsale rødder eller trigeminusgangerne, hvor det bliver latent. Virusset kan forblive i denne inaktive tilstand på ubestemt tid, reaktiverer spontant eller som reaktion på eksterne stressfaktorer for at forårsage tilbagevendende læsioner på det oprindelige infektionssted.
Der er to distinkte typer herpes simplex-virus:
Både HSV-1 og HSV-2 er meget smitsomme og i stand til at forårsage akutte symptomatiske udbrud samt asymptomatisk viral udsivning, hvilket bidrager betydeligt til spredningen af infektionen. Det er vigtigt at bemærke, at begge virusstyper kan resultere i primær og tilbagevendende sygdom i enten oral eller genital region, afhængigt af transmissionsmetoden.
Herpes simplex-infektion præsenterer sig typisk som klynger af små, væskefyldte blærer (vesikler) på en rød, hævet base. Vesiklerne er kuppelformede, varierer i størrelse fra 1–3 mm og fusionerer ofte til grupper. Inden for 1 til 3 dage bliver væsken inde i vesiklerne uklar, og nogle kan blive purulente eller hemorrhagiske. Til sidst brister læsionerne, hvilket efterlader lave sår, der tørre op og heler inden for 7–14 dage.
Subjektive symptomer kan inkludere:
Ny blærer har tendens til at dukke op i nærheden af de oprindelige læsioner og kan udvikle sig over flere dage. Recidiverende infektioner er normalt mildere og kortere i varighed end det primære episode.
Selvom diagnosen ofte baseres på den karakteristiske udseende af læsioner og patienthistorie, er laboratoriebekræftelse afgørende i atypiske tilfælde, immunkompromitterede personer eller når man differentierer herpes fra andre såragtige genital- eller orale tilstande.
Anbefalede diagnostiske metoder inkluderer:
I tilfælde af genital ulceration skal den differentielle diagnose inkludere syfilis, chancroid, aftøse sår og Behçet’s syndrom, blandt andre. Derfor er kombinerede kliniske og laboratoriemetoder guldstandart for nøjagtig diagnose.
Mens der er ingen kur for HSV-infektion, kan effektiv antivirale medicin betydeligt reducere sværhedsgraden, varigheden og hyppigheden af udbrud. Valget af lægemiddel og doseringsregime afhænger af, om infektionen er primær, tilbagevendende eller profylaktisk (suppressiv).
Terapeutiske metoder:
Ved svære eller komplicerede HSV-infektioner (f.eks. encephalitis, neonatal herpes eller spredt sygdom) kan hospitalsindlæggelse og intravenøs antiviral behandling være nødvendig.
Forebyggelse af HSV-transmission afhænger af en kombination af adfærdsmæssige forholdsregler, barrierer, partnerkommunikation og støtte til immunsystemet. Selvom fuldstændig forebyggelse af herpes simplex-transmission ikke altid er mulig, reducerer følgende strategier betydeligt risikoen for infektion eller reaktivering:
For personer, der allerede er inficeret med HSV, er målet at minimere udbrud og reducere chancen for at sprede virus til andre. Anbefalingerne inkluderer:
Herpes simplex virus (både HSV-1 og HSV-2) er en udbredt og livslang infektion med betydelige konsekvenser for fysisk og følelsesmæssigt velvære. Trods fraværet af en definitiv kur giver moderne antivirale behandlinger pålideligt kontrol over symptomerne, reducerer transmissionsrisikoen og gør det muligt for de fleste individer at leve normale, tilfredsstillende liv.
Gennem tidlig diagnose, uddannelse, forebyggende strategier og skræddersyede terapeutiske regimer kan både primære og tilbagevendende HSV-infektioner effektivt håndteres. Offentlig bevidsthed og ansvarlig seksuel adfærd forbliver kritiske komponenter i at reducere den globale byrde af herpes simplex-infektioner.
Personer, der mistænker HSV-infektion – eller som håndterer kendt herpes – bør arbejde tæt sammen med sundhedsudbydere for at etablere personlige plejeplaner og opretholde optimal hud- og seksuel sundhed.
