Lentigo Melanoma (ICD-10: С43) 🚨

Lentigo Melanom

Lentigo melanom er en distinkt form for malignt melanom, der stammer fra melanocytter — de pigmentproducerende celler, der er ansvarlige for melaninsyntese i huden. Denne tumor opstår oftest hos personer over 50 år og påvirker typisk områder, der kronisk er udsat for ultraviolet stråling, såsom ansigtet, nakken, ørerne og hovedbunden. Lentigo melanom udvikler sig almindeligvis fra en langvarig pigmenteret læsion kendt som lentigo maligna (også kaldet Dubreuilhs melanose), som betragtes som en præcancerøs tilstand. Selvom det repræsenterer en relativt lille procentdel af alle melanomtilfælde — omkring 5% — betragtes denne subtype som klinisk signifikant på grund af sin potentiale for lokal invasion, tilbagefald og eventual metastase.

Aggressivitet og Metastatisk Potentiale

Forskelligt fra nodulært melanom, der er kendt for hurtig vertikal vækst, ekspanderer lentigo melanom indledningsvis langsomt i et radiært mønster langs hudens overflade. Men på trods af sin stille begyndelse betragtes det som aggressivt på grund af sin høje tilbagefaldsrate og potentiale for at sprede sig via både lymfatiske og hæmatogene ruter. Over tid kan tumoren invadere dybere hudlag og nå nærliggende lymfeknuder eller fjerne organer som lungerne, leveren, knoglerne eller hjernen. Den overordnede progression af sygdommen påvirkes stærkt af patientens immunrespons, hvilket understreger behovet for tidlig diagnose og passende behandling.

Prædisponerende Faktorer

Lentigo melanom diagnosticeres sjældent hos yngre individer og er tæt forbundet med kronisk UV-skade. Risikofaktorer, der bidrager til dens udvikling, inkluderer:

  • Langvarig eksponering for sollys eller kunstige UV-kilder (såsom solarium).
  • Fair complexion — især individer med Fitzpatrick hudtyper I eller II, lyserøde fregner eller en tendens til let at forbrænde.
  • Lys øjenfarve (blå, grå eller grøn) og hårfarve (lys eller rød), som begge er indikatorer for UV-følsomhed.
  • En historie med gentagne solforbrændinger, især i barndommen og ungdommen (under 14 år).
  • En personlig eller familiær historie med melanom eller atypiske nevi.
  • Tilstedeværelsen af præ-existing lentigo maligna eller andre pigmenterede læsioner, der er udsat for kronisk irritation.
  • Aldersrelateret reduktion i immunovervågning, især efter 50 års alderen.

Diagnose

Diagnoseprocessen indledes med en detaljeret hudundersøgelse af en dermatolog, herunder dermatoskopisk analyse. Læsioner, der mistænkes for at være lentigo melanom, vurderes ved hjælp af ABCDE reglen, som hjælper med at identificere tegn på malignitet:

  • A – Asymmetri: Den ene halvdel af læsionen afspejler ikke den anden.
  • B – Grænse: Kanter fremstår uregelmæssige, dårligt definerede eller slørede.
  • C – Farve: Ujævn pigmentering med flere nuancer af brun, sort, grå, blå, lyserød eller hvid.
  • D – Diameter: Typisk større end 6 mm, ofte over 10 mm på grund af forsinket opdagelse.
  • E – Evolution: Bemærkelsesværdige ændringer i størrelse, form, farve, overfladestruktur eller symptomer over tid.

Bekræftelse af diagnosen er kun mulig gennem histopatologisk evaluering af en biopsi-prøve. Avanceret billeddannelse (f.eks. ultralyd, CT, MRI eller PET) kan være nødvendigt for at vurdere metastase.

Symptomer og Klinisk Præsentation

I de tidlige faser kan lentigo melanom fremstå som en langsomt voksende, ujævnt pigmenteret makule. Initialt asymptomatisk, kan det forblive uopdaget i årevis. Over tid kan læsionen dog mørkne, udvikle ujævne kanter og ændre tekstur. Symptomer og synlige ændringer, der ofte medfører lægehjælp, inkluderer:

  • Gradual forstørrelse af et tidligere stabilt pigmenteret plet.
  • Tilstedeværelse af flere pigmentfarver indenfor læsionen.
  • Tab af normal hudtekstur og hudmærker over området.
  • Hårtab på læsionsstedet.
  • Subjektive fornemmelser såsom kløe, brændende fornemmelse eller stikninger.
  • Fremkomst af satellitlæssioner i nærheden (som tyder på dermal spredning).
  • Hævede eller faste regionale lymfeknuder (potentiel metastase).
  • Ulceration, siven eller blødning i avancerede tilfælde.

Dermatoskopiske Funktioner

Dermatoskopi øger markant den diagnostiske nøjagtighed ved at afsløre karakteristiske underliggende træk ved lentigo melanom. Almindelige fund inkluderer:

  • Atypisk pigmentnetværk: Ujævne, brudte eller fortykkede pigmentlinjer.
  • Ujævne striber og perifere globuler: Almindelige langs læsionskanter.
  • Blå-hvidt slør: Forbundet med dermal invasion og regression.
  • Hypopigmenterede zoner: Områder der fremstår lysere eller ardannende, hvilket indikerer regression.
  • Perifere radiale projektioner: Tyder på udadgående tumorudbredelse.
  • Multifarvet udseende: Tre eller flere distinkte pigmentnyancer i én læsion.
  • Atypiske vaskulære mønstre: Især i senere faser, med lineære eller prikkede blodkar.

Differentiel Diagnostik

Flere hudlæsioner kan efterligne lentigo melanom, hvilket gør differentiel diagnose kritisk. Tilstande, der skal overvejes, inkluderer:

  • Medfødt dermal melanocytose
  • Dysplastiske eller atypiske nevi
  • Blå nevus
  • Spitz nevus
  • Simple lentigo eller solenoid lentigo
  • Pigmenteret basal cellekarcinom
  • Thromboseret hemangiom

Risici og Prognose

Selvom melanom udgør en mindre del af hudkræfttilfælde generelt, er det ansvarligt for et uforholdsmæssigt højt antal dødsfald relateret til hudkræft. Lentigo melanom, særligt, kan forblive uopdaget i årevis på grund af sin langsomme debut og lighed med godartede pigmenterede læsioner. Jo længere diagnosen forsinkes, jo større er risikoen for dermal invasion og metastatisk spredning.

Når det opdages og behandles tidligt — før den vertikale vækstfase — har lentigo melanom et relativt gunstigt resultat. Men når metastase opstår, bliver prognosen betydeligt dårligere. Regelmæssig overvågning og tidlig intervention er afgørende for at reducere dødelighed.

Behandlingsstrategi

Mistænkt lentigo-melanom bør straks henvises til specialistvurdering. Excisional biopsi er at foretrække for at opnå et komplet vævsprøve til histopatologisk vurdering. Når det er bekræftet, udføres stadieundersøgelser for at vurdere lymfeknudeinvolvering og identificere mulige fjerne metastaser. Disse omfatter klinisk palpation, ultralyd og tværsnitsafbildning (f.eks. CT, MRI, PET).

Løbende overvågning med digital dermatoskopi og periodiske fuldkrops hudundersøgelser anbefales stærkt for patienter med højrisikolesioner eller en historie med melanom.

Behandling

Grundstenen i behandlingen er omfattende kirurgisk excision med histologisk bekræftede klare kanter. I tilfælde hvor regionale lymfeknuder er involveret, kan en lymfadenektomi udføres. For metastatisk sygdom skræddersyes behandlingsmulighederne til den enkelte og kan inkludere:

  • Immunterapi: Checkpoint-hæmmere som pembrolizumab eller nivolumab.
  • Målrettet terapi: For tumorer med mutationer som BRAF.
  • Kemoterapi: Anvendes sjældnere i dag, men overvejes stadig i udvalgte tilfælde.
  • Strålebehandling: Primært til palliativ behandling eller som en del af multimodal behandling.

Vigtigt: Overfladiske fjernelsesmetoder, herunder kryoterapi, laserterapi eller kirurgisk fjernelse, er kontraindiceret, da de ikke garanterer fuldstændig tumorudrensning og forhindrer korrekt histologisk vurdering.

Forebyggelse

Forebyggelse af lentigo-melanom indebærer langvarig årvågenhed og minimalisering af UV-skader. Anbefalede strategier inkluderer:

  • Påføring af bredspektret SPF 30+ solcreme dagligt og genpåføring hver anden time, når du er udendørs.
  • Brug af beskyttende tøj, skyggefulde hatte og UV-blokerende solbriller.
  • Undgåelse af maksimal soludsendelse (10-16) og solarium.
  • Regelmæssig undersøgelse af huden for ændringer i pigmenterede læsioner.
  • Planlægning af årlige dermatologiske tjek, især for dem med en historie med hudkræft.
  • Undgåelse af traumer eller irritation af eksisterende modermærker eller pigmenterede områder.

Tidlig genkendelse og hurtig fjernelse af mistænkelige læsioner er afgørende skridt i forebyggelsen af sygdomsprogression og forbedring af langsigtede resultater.