Overvægt og rygning øger aktiviteten af psoriasisartritis: DEPAR-studiet
Ny evidens: livsstilsfaktorer påvirker aktiviteten af psoriasisgigt
Den største multicenter kohorteanalyse til dato fra det hollandske South West Psoriatic Arthritis (DEPAR) register forbinder modificerbare vaner — især overvægt og rygning — med højere sygdomsaktivitet hos personer, der er nydiagnostiseret med psoriasisgigt (PsA).
Forskere har fulgt 938 voksne, der blev diagnosticeret med PsA mellem 2013 og 2023, og fandt, at livsstilsfaktorer ved baseline var stærke indikatorer for, hvor aktiv sygdommen forblev efter et år (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Hvad undersøgelsen fokuserede på
Dette var en multicenter, prospektiv kohorteundersøgelse, der inkluderede voksne på eller nær tidspunktet for PsA-diagnosen for at undersøge, hvordan hverdagens adfærd relaterede sig til sygdomsresultater i det første år af behandlingen (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Forskerne kombinerede standard kliniske mål for PsA-aktivitet med en simpel sammensat livsstils-score for at indfange den kumulative effekt af flere modificerbare risikofaktorer ved baseline.
Hvem deltog, og hvor almindelige var risikofaktorerne?
Kohorten omfattede 938 nydiagnostiserede voksne med PsA, der blev registreret på flere centre i det sydvestlige Holland mellem 2013 og 2023 (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Ved baseline opfyldte en tredjedel af deltagerne (33%) kriterierne for overvægt, og mere end halvdelen (51%) havde abdominal overvægt, hvilket fremhæver en høj byrde af overskydende vægt i tidlig PsA (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Nuværende rygning blev rapporteret af 19% af gruppen, mens alkoholforbrug var almindeligt (72% rapporterede at drikke). Kun en lille andel (ca. 3%) blev klassificeret som fysisk inaktive, selvom dette kan være påvirket af selvrapportering (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Sammenlignet med den generelle hollandske befolkning havde studiedeltagerne højere forekomster af overvægt og tungere alkoholforbrug, mens rygningens udbredelse var sammenlignelig med nationale gennemsnit (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Hvordan forskerne opsummerede livsstilsrisiko
For at måle den samlede livsstilsbyrde skabte forskerne en sammensat livsstilsrisikoscore, der spænder fra 0 til 5, hvor højere tal indikerer flere risikofaktorer til stede ved baseline (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Scoren talte fem binære faktorer: unormal body mass index (BMI), abdominal overvægt, nuværende rygning, ingen alkoholforbrug og fysisk inaktivitet — hver scoret som 0 eller 1 og summet til den samlede risikoværdi (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Forbindelse mellem livsstilsscore og sygdomsaktivitet
Et klart mønster dukkede op: højere livsstilsrisikoscores ved diagnosen var konsekvent forbundet med større PsA-aktivitet efter et år, selv efter justering for andre variabler (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Specifikt var hvert skridt op i livsstilsscoren forbundet med højere værdier på både PASDAS (PsA Disease Activity Score) og DAPSA (Disease Activity in Psoriatic Arthritis) målinger, to almindeligt anvendte sammensatte sygdomsaktivitetindekser (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Patienter med flere livsstilsrisikofaktorer havde også lavere odds for at nå vigtige behandlingsmål: de var mindre tilbøjelige til at opnå lav sygdomsaktivitet (LDA) efter PASDAS eller DAPSA kriterierne og mindre tilbøjelige til at nå minimal sygdomsaktivitet (MDA) (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Hvilke adfærdsmønstre betød mest?
Da teamet undersøgte hver livsstilsfaktor separat, fremkom overvægt (både generel og abdominal) og nuværende rygning som de vigtigste drivkræfter for dårligere resultater (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Begge former for overvægt var uafhængigt forbundet med højere sygdomsaktivitetsscores og reduceret sandsynlighed for at opnå LDA og MDA, hvilket tyder på, at overskydende fedt — især abdominalt fedt — bidrager væsentligt til vedvarende inflammation (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Nuværende rygere — især dem med moderat til kraftig brug — havde højere PASDAS og DAPSA scores og var mindre tilbøjelige til at nå behandlingsmål sammenlignet med ikke-rygere, mens tidligere og lette rygere ikke viste de samme stærke sammenhænge (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Biologiske grunde bag forbindelserne
Overvægt fremmer en kronisk, lavgradig inflammatorisk tilstand gennem øget frigivelse af pro-inflammatoriske cytokiner og adipokiner fra fedtvæv, hvilket kan forstærke led- og hudinflammation set i PsA (Kilde: Frontiers in Immunology, Nedunchezhiyan et al., 2022).
Tilsvarende aktiverer cigaretrøg flere inflammatoriske veje og kan øge oxidativt stress og smertefølsomhed, mekanismer der plausibelt forværrer sygdomsaktivitet og underminerer behandlingsresponsen ved inflammatorisk arthritis (Kilde: Respiratory Physiology & Neurobiology, Rom et al., 2013).
Alkohol og fysisk aktivitet: mere komplekse signaler
I modsætning til overvægt og rygning viste hverken alkoholforbrug eller fysisk aktivitet en pålidelig uafhængig sammenhæng med PsA-aktivitet, efter at forskerne justerede for forstyrrende faktorer (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Nogle forbindelser dukkede op i ikke-justerede analyser, men disse sammenhænge forsvandt i multivariable modeller, hvilket tyder på, at forholdet mellem alkohol og sygdom er komplekst og potentielt bidirektionelt — for eksempel kan personer med værre sygdom ændre drikkevaner som følge af symptomer eller behandling (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Den meget lave rate af fysisk inaktivitet i denne kohorte begrænsede muligheden for at opdage en effekt af stillesiddende adfærd; forfatterne advarede også om, at selvrapporterede aktivitetsniveauer kan overvurdere den reelle fysiske aktivitet (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Hvad dette betyder for patienter og klinikere
Studiet understøtter en mere holistisk tilgang til PsA-behandling, hvor modificerbare adfærdsmønstre vurderes ved diagnosen for at identificere patienter med højere risiko for vedvarende sygdomsaktivitet (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Selvom medicin forbliver central for at kontrollere PsA, styrker disse fund argumentet for at integrere målrettede livsstilsinterventioner — især vægtkontrol og rygestop — i rutinemæssige kliniske forløb for at forbedre resultaterne.
Praktiske skridt, som klinikere kan overveje, inkluderer tidlig rådgivning om vægttab eller henvisning til en registreret diætist, strukturerede træningsprogrammer tilpasset for ledhelse, henvisning til rygestop-tjenester og koordineret pleje med adfærdsmæssig sundhed, når det er nødvendigt for at støtte langsigtede ændringer.
Hvad forskerne ønsker at se næste gang
Forfatterne understreger behovet for longitudinale studier og interventionsforsøg, der tester, om bevidste ændringer i vægt og rygning forbedrer PsA-resultater over tid, og om kombinationen af livsstilsprogrammer med lægemiddelterapi giver bedre langsigtet sygdomskontrol (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Andre vigtige spørgsmål inkluderer at identificere, hvilke typer af vægttabsinterventioner (kostmæssige, farmakologiske eller bariatrisk) og hvilke rygestopmetoder der er mest effektive specifikt for personer med PsA, samt hvordan man implementerer disse interventioner retfærdigt i virkelige kliniske indstillinger.
Konklusion
Data fra næsten 1.000 personer i DEPAR-registeret viser, at en større byrde af modificerbare livsstilsrisikofaktorer — især overvægt og nuværende rygning — er forbundet med værre PsA-aktivitet og en lavere chance for at nå almindelige behandlingsmål efter et år (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
Denne forskning erstatter ikke behovet for effektiv farmakologisk behandling, men peger på klare, handlingsorienterede muligheder for at forbedre resultaterne ved tidligt at adressere vægt og rygning i sygdommens forløb.
Kilder
- Hojeij B, Tchetverikov I, Kok MR, et al. Associations of lifestyle-related factors and psoriatic arthritis disease activity: the Dutch South West Psoriatic Arthritis study. Arthritis Care & Research (Hoboken). Publiceret online den 4. maj 2026. doi:10.1002/acr.80080 (Kilde: DEPAR registerstudie, Hojeij et al., Arthritis Care Res).
- Nedunchezhiyan U, Varughese I, Sun AR, Wu X, Crawford R, Prasadam I. Obesity, Inflammation, and Immune System in Osteoarthritis. Frontiers in Immunology. Publiceret den 4. juli 2022. doi:10.3389/fimmu.2022.907750 (Kilde: Frontiers in Immunology, Nedunchezhiyan et al., 2022).
- Rom O, Avezov K, Aizenbud D, Reznick AZ. Cigarette smoking and inflammation revisited. Respiratory Physiology & Neurobiology. (Kilde: Respiratory Physiology & Neurobiology, Rom et al., 2013).