Hvordan fager kan forvandle behandlinger af akne og kropslugt på en naturlig måde
Hvorfor fager er vigtige for hudpleje
Forskere undersøger, om små vira kaldet fager kan hjælpe mod almindelige hudproblemer som akne, atopisk dermatitis (eksem), kropslugt og andre tilstande, hvor bakterier spiller en rolle. Fagere baserede metoder kan måske give en måde at målrette skadelige bakterier på uden at bruge de antibiotika, som mange i dag er afhængige af.
Hvad er en fage?
Fage er en forkortelse for bakteriofage, hvilket betyder en virus, der inficerer bakterier. Fager findes i mange varianter — nogle bruger DNA, andre RNA — men deres eneste opgave er at finde bestemte bakterier, inficere dem og få dem til at dø.
Fager findes næsten overalt, hvor der er bakterier: i vand, jord, spildevand, tarmen, munden og på huden. På et givent sted findes et helt samfund af fager, som nogle kalder fagomet.
Hvordan fager kan hjælpe mod hudproblemer
Da fager kun angriber bakterier, kan de bruges til at reducere eller fjerne bestemte bakterier, der skaber problemer. For eksempel:
- Akne: En fage, der angriber Cutibacterium acnes (C. acnes), kan måske mindske mængden af denne bakterie på huden og forbedre akne uden brug af orale eller lokale antibiotika.
- Atopisk dermatitis og andre inflammatoriske lidelser: Ændringer i fagomet og balancen mellem bakterier er blevet forbundet med tilstande som eksem, psoriasis og hidradenitis suppurativa. At justere fagernes niveau kan en dag blive en del af behandlingen.
- Kropslugt: Fager, der reducerer lugtgenererende bakterier under armene, i skridtet eller på fødderne, kan gøre deodorant mere effektiv. En blanding af forskellige fager (en “cocktail”) kan påføres efter bad for at hjælpe med at bevare en sund bakteriebalance og mindske lugt.
Hvorfor det kan være bedre end antibiotika
Antibiotika dræber mange forskellige bakterier, hvilket kan forstyrre hudens naturlige mikrobiom — det fællesskab af gavnlige og uskadelige mikroorganismer. Den ubalance kan føre til andre problemer og fremme antibiotikaresistens.
Målrettede fager kan i teorien fjerne netop de bakterier, der giver symptomer, uden at skade resten af mikrobiomet, hvilket kan hjælpe med at undgå de ulemper.
Vigtige udfordringer og sikkerhed
Fageterapi lyder lovende, men der er flere praktiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål, som forskerne stadig arbejder på:
- Aktiv vs. passiv behandling: Ideelt set vil en fage, der påføres én gang, formere sig på huden og blive ved med at virke (aktiv behandling). I praksis vil det sandsynligvis kræve regelmæssig genpåføring i tilstrækkelige mængder for at fortsætte med at dræbe de målrettede bakterier (passiv behandling).
- Sikkerhed: Ikke alle fager er harmløse. Nogle kan fremkalde immunreaktioner, og andre kan bære gener for bakterietoksiner. For eksempel er visse bakterietoksiner, som botulinumtoksin, forbundet med gener, der bæres af fager.
- Betændelse: Når fager dræber bakterier, kan dele af bakterierne, som endotoksiner, frigives og forårsage betændelse hos mennesker.
- Følsomhed over for miljøet: Fager overlever ikke alle under de samme forhold. Produkter, der holder huden ved dens let sure normale pH, kan sænke fagernes niveau, da mange fager er følsomme over for pH.
- Bakteriel resistens: Ligesom bakterier kan blive resistente over for antibiotika, kan de også ændre sig, så de ikke længere er følsomme over for en bestemt fage.
- Udviklingsudfordringer: Forskere skal stadig finde svar på, hvordan fager bedst leveres til huden, hvor ofte de skal bruges, hvilke doser der er nødvendige, og hvilke kombinationer af fager der virker bedst.
Regulering og markedsføring
Indtil videre har ingen fageterapier til hudsygdomme fuld godkendelse fra den amerikanske Food and Drug Administration (FDA). På markedet i dag kan nogle produkter med fager sælges som kosmetiske ingredienser frem for som medicin.
Det er vigtigt, fordi kosmetik har begrænsninger for, hvilke sundhedspåstande de må komme med. For eksempel må en virksomhed, der sælger et fageprodukt mod akne, måske ikke påstå, at det behandler akne. For at omgå dette tilsætter nogle producenter kendte akneingredienser som salicylsyre, så de lovligt kan sige, at produktet er til akne. Det gør det svært at vide, om forbedringen skyldes fagen, salicylsyren eller begge dele.
Hvor vi er nu, og hvad man kan forvente
Fager har et stort potentiale som et nyttigt redskab mod bakterielle hudproblemer og til at forbedre deodoranteffekt, men der er stadig brug for meget mere forskning. Forskere arbejder stadig på at finde ud af, hvilke fager der skal bruges, hvordan de kan formuleres til sikre og effektive produkter, og hvordan de bedst testes.
Følg med i ændringer på din hud
Hvis du prøver et nyt produkt mod akne, eksem eller lugt, kan det være en god idé at tage nogle billeder over tid og notere eventuelle ændringer i irritation, rødme eller lugt. En simpel dagbog kan hjælpe dig og din læge med at se, hvad der virker, og hvad der ikke gør.
Hvornår du bør søge læge
Hvis din akne bliver værre, du får svær eller smertefuld rødme, tegn på infektion (som øget smerte, varme, pus eller spredning af rødme), hurtige forandringer i et modermærke eller hudlæsion, eller andre bekymrende symptomer, bør du kontakte en hudlæge eller din læge. De kan hjælpe med at finde sikre og evidensbaserede behandlinger.
Ansvarsfraskrivelse
Denne artikel er kun til information og udgør ikke medicinsk rådgivning. Behandlingsbeslutninger bør altid træffes sammen med din læge eller hudlæge. Fageterapier er stadig eksperimentelle inden for mange områder af dermatologien og er endnu ikke standardbehandlinger.
Kilder
- Zoe Diana Draelos, MD — klinisk fakultetsmedlem, Department of Dermatology, Duke University School of Medicine; præsident, Dermatology Consulting Services, High Point, North Carolina.