Behandling af eksem hos børn: Hensyn til vækst og knoglesundhed

Når et barn har moderat til svær atopisk dermatitis, handler behandlingen om mere end at få huden i ro. Konstant kløe, dårlig søvn og det daglige arbejde med at håndtere eksemen kan påvirke hele familien. Forskere undersøger også, om sygdommen kan have betydning for barnets vækst og knogleudvikling.

Atopisk dermatitis er en langvarig form for eksem, som giver betændelse i huden, kløe og perioder med opblussen. Den mulige sammenhæng mellem eksem og vækst bliver stadig undersøgt. Det betyder ikke, at alle børn med eksem får problemer med væksten.

I tredje del af Dermatology Times Expert Perspectives-serien, Beyond the Skin: Sleep, Steroids, and Growth in Children With Atopic Dermatitis, taler hudlæge Lisa Swanson, MD, om, hvordan vækst og knoglesundhed kan indgå i beslutninger om behandling af børn. Samtalen handler om behandlinger til huden, lysbehandling og medicin, der virker i hele kroppen.

Efterhånden som der kommer flere behandlinger til forskellige aldersgrupper, kan lægen tage barnets vækst med i overvejelserne sammen med symptomer, søvn og andre tegn på, hvordan eksemen påvirker hverdagen. Beslutninger om behandling bør træffes sammen med barnets læge eller hudlæge. (Kilde: Dermatology Times Expert Perspectives-serien)

Hvorfor tale om vækst ved en konsultation om eksem?

Børn med svær eksem kan leve med vedvarende betændelse i huden og intens kløe. De kan også have svært ved at sove og deltage i hverdagens aktiviteter. Forskere undersøger, om disse forhold kan have en sammenhæng med barnets fysiske vækst og knogleudvikling.

Et studie fra 2025 gennemgik eksisterende helbredsoplysninger og sammenlignede børn med atopisk dermatitis med tilsvarende børn uden sygdommen. Studiet viste, at børnene med eksem oftere havde en højde under 5-percentilen for deres alder. (Kilde: retrospektiv kohorteanalyse fra 2025 af børn med atopisk dermatitis)

En højdepercentil sammenligner et barns højde med højden hos andre børn på samme alder og af samme køn. At ligge under 5-percentilen betyder, at barnet er lavere end de fleste børn i sammenligningsgruppen, men det betyder ikke automatisk, at der er et helbredsproblem.

I studiet var den relative risiko 1,15. Med andre ord var sandsynligheden for at ligge under 5-percentilen omkring 15 % højere i gruppen med eksem. Det rapporterede usikkerhedsinterval var 1,12 til 1,18, svarende til en relativt øget sandsynlighed på cirka 12 til 18 %.

Resultatet viser en sammenhæng, men er ikke bevis for, at eksem førte til langsommere vækst. Mange ting kan påvirke et barns højde og vækst, blandt andet familiens vækstmønstre, ernæring, pubertet, andre sygdomme og brug af medicin.

Et barn, der altid har fulgt en lavere højdepercentil, kan have behov for en anden vurdering end et barn, hvis vækst er aftaget, eller som falder ned over percentilkurverne. Lægen ser på det samlede mønster over tid, når det skal vurderes, om der er behov for yderligere undersøgelser, og om bekymringer om væksten bør indgå i samtalen om eksembehandling.

Behandling af huden og lysbehandling

Cremer og salver, der smøres på huden, er en vigtig del af eksembehandlingen. Det gælder især ved mild til moderat sygdom eller ved behandling af bestemte områder med betændelse.

Steroidcremer og -salver, også kaldet binyrebarkhormon til lokal brug, bruges ofte til at mindske betændelse og kløe. Der findes også behandlinger uden steroid. Det gælder blandt andet lokale calcineurinhæmmere, som hjælper med at dæmpe hudens immunreaktion, og anden godkendt medicin. Lægen tager blandt andet hensyn til barnets alder, de berørte områder og eksemens sværhedsgrad, når mulighederne drøftes.

Binyrebarkhormon til lokal brug er generelt sikkert, når det bruges korrekt. Langvarig brug af stærke steroidprodukter på store hudområder kan dog øge risikoen for, at medicinen optages i kroppen. Det kan være særligt relevant for mindre børn, som har et større hudareal i forhold til deres kropsvægt.

Samtidig kan utilstrækkeligt behandlet eksem betyde, at barnet fortsat har betændelse, kløe og forstyrret søvn. Når lægen drøfter behandlingen, indgår både påvirkningen fra medicinen og belastningen fra selve sygdommen i overvejelserne.

Lysbehandling, også kaldet fototerapi, er en anden mulighed for nogle børn. Behandlingen foregår under kontrollerede forhold i sundhedsvæsenet, hvor huden udsættes for bestemte typer lys. Barnets alder, adgangen til behandling, hvor ofte den skal gives, og de praktiske udfordringer ved gentagne besøg kan alle have betydning for, om det er en mulighed, der kan fungere. (Kilde: Dermatology Times Expert Perspectives-serien)

Medicin, der virker i hele kroppen

For nogle børn med moderat til svær eksem giver behandling af huden alene ikke tilstrækkelig lindring. I de tilfælde kan lægen tale med familien om medicin, der virker i hele kroppen. Det kaldes også systemisk behandling.

En mulighed er biologisk medicin, som er udviklet til at ramme bestemte dele af immunreaktionen. Dupilumab (Dupixent) blokerer signaler fra to proteiner, der er involveret i betændelse, og som kaldes interleukin-4 og interleukin-13. Det er godkendt til børn fra 6 måneder med moderat til svær atopisk dermatitis, når receptpligtige behandlinger til huden ikke giver tilstrækkelig kontrol eller ikke er tilrådelige. (Kilde: Dermatology Times Expert Perspectives-serien)

Anden medicin, der virker i hele kroppen, kan være relevant for nogle børn. Det afhænger blandt andet af barnets alder, sygdommens sværhedsgrad, helbredshistorie og hvilke behandlinger der er godkendt til aldersgruppen. I særlige tilfælde kan ældre lægemidler, som påvirker immunsystemet, også komme på tale. Mulige bivirkninger og behovet for kontrol kan have betydning for beslutningen.

En anden gruppe lægemidler kaldes Januskinasehæmmere eller JAK-hæmmere. De blokerer bestemte signaler, som er involveret i betændelse. For børn, der kan komme i betragtning til behandlingen, ser lægen blandt andet på aldersbegrænsninger, sikkerhedsadvarsler, mulige bivirkninger og behovet for laboratorieprøver, når det skal vurderes, om en JAK-hæmmer er en passende behandling. (Kilde: Dermatology Times Expert Perspectives-serien)

Hver behandling har sine mulige fordele og risici. Valget afhænger også af, hvor godt barnets eksem er under kontrol, hvilken opfølgning medicinen kræver, og hvilke behov barnet har på længere sigt, mens det vokser.

Hvad viste et studie af dupilumab om vækst?

En analyse fra 2026 af Irvine og kolleger undersøgte højdepercentiler og en markør i blodet kaldet knoglespecifik alkalisk fosfatase eller BALP hos børn, der fik dupilumab. BALP er et stof, der er forbundet med dannelsen af knogle. Analysen blev udført, efter at det oprindelige studie var afsluttet. (Kilde: Irvine og kolleger, analyse fra 2026 af vækstrelaterede fund hos børn, der fik dupilumab)

Blandt de børn, der ved studiets start lå under 40-percentilen for højde, havde børnene, der fik dupilumab, højere odds for at stige mindst 5 percentilpoint efter 16 uger end børnene, der fik placebo, en behandling uden aktivt stof, som blev brugt til sammenligning.

Før forskerne tog højde for andre faktorer, var oddsene 2,5 gange så høje i dupilumabgruppen. Tallet var 3,1, efter at der var taget højde for den samlede mængde steroid anvendt på huden, og 2,9, efter at der var taget højde for antallet af dage uden steroid på huden. Tallene beskriver odds, som ikke er det samme som et barns individuelle sandsynlighed for et bestemt vækstresultat.

Forskerne undersøgte også børn i en åben forlængelse af studiet. Det var en opfølgningsperiode, hvor deltagerne vidste, at de fik dupilumab. De børn, der skiftede fra placebo til dupilumab, havde vækstrelaterede ændringer svarende til dem, man så hos børn, der fik medicinen hele tiden. (Kilde: Irvine og kolleger, analyse fra 2026)

Resultaterne er opmuntrende, men analysen var undersøgende. Den kan ikke fastslå, at dupilumab direkte får børn til at vokse sig højere eller forbedrer knoglemineraltætheden, som er et mål for mængden af mineral i knoglerne.

De vækstrelaterede fund er en del af den samlede viden om dupilumabs fordele og sikkerhed. De er ikke i sig selv en godkendt grund til at bruge medicinen. For et barn med svær eksem, hvor der allerede er bekymring for væksten, kan fundene være relevante at drøfte med barnets læge, når man overvejer de mulige virkninger af at holde eksemen under kontrol.

Hvilke børn kan have brug for tættere kontrol af væksten?

Ikke alle børn med eksem har brug for den samme vurdering af deres vækst. Det kan være en hjælp at se nærmere på barnets samlede helbred og sygdommens belastning, hvis barnet længe har haft svær eksem, regelmæssigt mister søvn, har betændelse over store hudområder eller ofte har behov for ændringer i behandlingen.

Lægen kan være særligt opmærksom, hvis barnets vækst aftager, hvis højdepercentilen ændrer sig uventet, eller hvis der er andre tegn på, at udviklingen ikke forløber som forventet.

Vurderingen kan også omfatte andre mulige årsager end eksem, for eksempel mangel på næringsstoffer, andre langvarige sygdomme og medicin, der kan påvirke hele kroppen. Ved at gennemgå vækstkurver, undersøge hvor godt symptomerne er under kontrol og samarbejde med barnets børnelæge kan man lettere få øje på mønstre, der bør undersøges nærmere.

Hvis det er relevant, kan barnet blive henvist til en børneendokrinolog, en læge med speciale i børns vækst og hormoner, eller til en anden specialist.

Den nuværende viden giver ikke grundlag for rutinemæssigt at undersøge knogletætheden hos alle børn med atopisk dermatitis. Beslutningen om yderligere undersøgelser afhænger af barnets individuelle risikofaktorer og lægens fund. (Kilde: Dermatology Times Expert Perspectives-serien)

Hvornår skal man tale med en læge?

Familier kan tale med barnets børnelæge eller hudlæge om bekymringer vedrørende eksem, søvn, medicin eller vækst. Det er værd at nævne, hvis barnets vækstmønster ændrer sig, selvom der kan være mange mulige forklaringer.

Det er også vigtigt at søge lægelig rådgivning, hvis huden bliver smertefuld, begynder at bløde, viser mulige tegn på infektion eller ændrer sig hurtigt, eller hvis der er tvivl om, hvad der sker. Valg af behandling og eventuelle ændringer i barnets behandling bør drøftes med en læge.

Se på hele billedet

Hud med mindre eksem, mindre kløe, bedre søvn og øget livskvalitet er fortsat centrale mål med eksembehandlingen. For børn med svær eller vedvarende sygdom kan det også være relevant at tale om vækst og udvikling.

Der er brug for mere forskning, som følger børn over tid, for at finde ud af, om ændringer i højdepercentiler eller markører for knogledannelse fører til betydningsfulde forskelle i knogleudviklingen på længere sigt. Fremtidige studier kan også hjælpe med at afklare betydningen af betændelse, forstyrret søvn, påvirkning fra steroid og medicin, der virker i hele kroppen.

Denne artikel er til generel information og kan ikke erstatte behandling hos en kvalificeret sundhedsperson.

Kilder

  1. Dermatology Times Expert Perspectives-serien, tredje del, Beyond the Skin: Sleep, Steroids, and Growth in Children With Atopic Dermatitis, med Lisa Swanson, MD.
  2. Retrospektiv kohorteanalyse fra 2025, der sammenlignede højden hos børn med atopisk dermatitis med højden hos sammenlignelige børn uden sygdommen. Den oprindelige artikel angav ikke studiets titel eller tidsskrift.
  3. Irvine og kolleger, post hoc-analyse fra 2026 af højdepercentiler og knoglespecifik alkalisk fosfatase hos børn, der fik dupilumab. Den oprindelige artikel angav ikke studiets titel eller tidsskrift.
Bekymret for en hudlidelse?
Tjek din hud nu →
Gå tilbage