Næsten 1 ud af 10 voksne i USA oplyser, at de har fået diagnosen kronisk håndeksem
Hudsygdomme kan påvirke mere end hudens udseende. De kan give ubehag, komme og gå over tid eller give anledning til spørgsmål om andre helbredsrisici. Flere nyere studier, som er offentliggjort i JAMA Dermatology, har set på kronisk håndeksem, to hudrelaterede sygdomme med forbindelse til kræft, kuldeknuder, hidradenitis suppurativa og værktøjer til at vurdere risikoen for modermærkekræft.
Her kan du læse, hvad studierne fandt, og hvad de ikke kan give svar på.
Kronisk håndeksem var almindeligt blandt de adspurgte voksne
Kronisk håndeksem er en betændelsestilstand i huden på hænderne, som varer mindst 3 måneder eller vender tilbage i gentagne udbrud. I en spørgeundersøgelse blandt 10.636 voksne i USA svarede 1.019 personer, svarende til 9,6 %, at en sundhedsperson havde stillet diagnosen. (Kilde: JAMA Dermatology, “Prevalence of Chronic Hand Eczema in Adults”)
Flere mænd end kvinder oplyste, at de havde fået diagnosen: 10,5 % mod 8,7 %. Det samme gjaldt voksne i arbejde sammenlignet med voksne uden arbejde, hvor tallene var henholdsvis 10,3 % og 7,8 %. Blandt personer i byområder var andelen 10,4 % mod 6,3 % blandt personer på landet.
Andelen var særligt høj blandt yngre voksne. I både aldersgruppen 18-29 år og gruppen 30-39 år oplyste mere end 13 %, at de havde fået diagnosen.
Undersøgelsen byggede på, at deltagerne huskede og oplyste, om de havde fået diagnosen af en sundhedsperson. Den kan derfor have overset personer med håndeksem, som ikke havde fået en diagnose. Den kunne heller ikke fuldt ud skelne mellem de forskellige årsager til deltagernes symptomer.
Mere forskning kan hjælpe med at forklare, hvordan påvirkninger på arbejdspladsen, demografiske forhold og vanskeligheder med at få stillet en diagnose påvirker, hvem der udvikler eller får konstateret kronisk håndeksem.
Kræft forekom oftere hos personer med morfæa eller systemisk sklerose
Et andet studie fulgte 6.181 personer med morfæa, en sygdom, der giver områder med hård hud, og 8.133 personer med systemisk sklerose, som kan gøre huden tykkere og også kan påvirke de indre organer. (Kilde: JAMA Dermatology, “Incidence of Cancer in Morphea and Systemic Sclerosis”)
I opfølgningsperioden udviklede 782 personer med morfæa kræft. Det svarer til 12,65 %. Blandt personer med systemisk sklerose udviklede 1.104 kræft, svarende til 13,57 %.
Sammenlignet med den generelle befolkning var den samlede kræftforekomst cirka 24 % højere i gruppen med morfæa og 37 % højere i gruppen med systemisk sklerose. Tallene viser forskelle mellem grupper og betyder ikke, at alle med en af sygdommene vil udvikle kræft.
Kræftformer, der danner faste svulster, forekom oftere i begge grupper end i den generelle befolkning. Blodkræft var kun markant mere almindeligt i gruppen med systemisk sklerose.
Der var også forskel på, hvilke kræftformer der forekom hyppigst. Brystkræft og kræft i de kvindelige kønsorganer var mest almindelige i gruppen med morfæa, mens lungekræft var mest almindelig i gruppen med systemisk sklerose.
Resultaterne tyder på, at det kan være relevant at være opmærksom på kræftrisikoen hos personer med morfæa, selv om sygdommen især påvirker huden. Studiet undersøgte dog mønstre over tid og kan ikke vise, om nogen af sygdommene forårsagede kræft. Resultaterne alene giver ikke grundlag for mere intensiv kræftscreening, end de gældende anbefalinger foreskriver.
Der er brug for mere forskning for at finde ud af, om nogle personer kan have gavn af en mere individuelt tilpasset tilgang til kræftscreening og opfølgning.
Kuldeknuder kan have forskellige underliggende årsager
Kuldeknuder, også kaldet pernio, er en betændelsestilstand i huden, som typisk rammer områder som fingre og tæer efter udsættelse for kulde og fugt. Et kort forskningsindlæg i JAMA Dermatology undersøgte, hvordan kuldeknuder viste sig hos patienter, mulige tilknyttede sygdomme og resultaterne af behandling. (Kilde: JAMA Dermatology, “Clinical Characteristics, Etiologic Associations, and Treatment Outcomes of Pernio”)
Kuldeknuder går ofte væk af sig selv. Lignende hudforandringer kan dog nogle gange forekomme sammen med autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppen, eller med andre sygdomme, der påvirker kroppen.
Forskerne så på forskelle i symptomer og behandling hos personer med forskellige mulige underliggende sammenhænge. Deres arbejde viser, hvorfor det kan være vigtigt at skelne mellem kuldeknuder uden en kendt underliggende årsag og hudforandringer, der hænger sammen med en anden sygdom. Det gælder især, hvis forandringerne bliver ved med at vende tilbage, ikke forsvinder eller ser usædvanlige ud.
En læge kan bruge oplysninger om personens helbred, en undersøgelse af huden og andre symptomer til at vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser. Da rapporten var et kort forskningsindlæg, og oplysningerne om behandlingsresultater var begrænsede, kan den ikke fastslå, hvilke behandlinger der virker bedre end andre.
Tidspunktet for symptomer kan hjælpe i samtalen om behandling af hidradenitis suppurativa
Hidradenitis suppurativa (HS) er en langvarig betændelsestilstand i huden, som kan give smertefulde knuder og sår. Nogle behandles med biologiske lægemidler, der er rettet mod dele af immunforsvaret, som er involveret i betændelsen.
I et studie af 107 personer, hvis HS kun var blevet delvist bedre med biologisk behandling, undersøgte forskere, om tidspunktet for symptomerne kunne hjælpe med at vælge de næste trin i behandlingen. (Kilde: JAMA Dermatology, “End-of-Dose Effect as a Guide for Biologic Optimization in Hidradenitis Suppurativa”)
Nogle deltagere oplevede, at deres symptomer blev værre kort før deres næste planlagte dosis. Forskerne kaldte dette en slut-på-dosis-effekt. Disse patienter fik intensiveret deres biologiske behandling. Patienter, der ikke oplevede dette mønster, fik supplerende langvarig antibiotikabehandling.
Tilgangen var forbundet med forbedringer efter 3 til 5 måneder på alle syv kliniske mål, som forskerne havde udvalgt på forhånd. De rapporterede forbedringer holdt sig gennem 6 til 12 måneder.
Når et biologisk lægemiddel ikke hjælper tilstrækkeligt, kan det være nyttigt at tale om, hvornår symptomerne vender tilbage. Forværring før næste dosis kan være tegn på, at behandlingens virkning er ved at aftage. Hvis symptomerne derimod varer ved i hele perioden mellem doserne, kan det give anledning til en anden samtale om behandlingen.
Deltagerne fik dog tildelt behandling ud fra deres symptommønstre og ikke ved lodtrækning. Studiet kan derfor ikke vise, om denne tilgang virker bedre end andre måder at tilpasse behandlingen på. Der er brug for flere kontrollerede studier. Beslutninger om at ændre eller supplere behandlingen bør drøftes med en læge eller hudlæge.
Værktøjer til beregning af risiko for modermærkekræft var ikke altid præcise
Modermærkekræft er en form for hudkræft. Nogle værktøjer kan beregne en persons risiko for at udvikle sygdommen, men deres præcision kan variere alt efter, hvem de bruges til.
Et studie testede seks modeller til beregning af risikoen for modermærkekræft ved hjælp af oplysninger fra op til 43.235 deltagere i Australiens Sax Institute 45 and Up Study. Forskerne undersøgte, hvor godt hver model skelnede mellem personer, som senere udviklede modermærkekræft, og personer, som ikke gjorde. De sammenlignede også modellernes risikoberegninger med det, der faktisk skete. (Kilde: JAMA Dermatology, “Evaluating the Performance of Melanoma Risk Prediction Models”)
Modellernes score for at skelne mellem de to grupper lå mellem 0,58 og 0,70. På denne skala er 0,5 ikke bedre end en tilfældig vurdering, mens 1,0 betyder, at grupperne adskilles helt korrekt. De fleste modeller undervurderede også risikoen for modermærkekræft i den undersøgte befolkningsgruppe.
Resultaterne viser, hvorfor et risikoværktøj bør testes i forskellige grupper, før man bruger det som et pålideligt grundlag i behandlingen. En model, der er udviklet til én befolkningsgruppe, kan være mindre præcis i en anden. Det skyldes blandt andet, at personerne og den underliggende forekomst af modermærkekræft kan være forskellige.
Risikomodeller kan stadig være nyttige i samtaler om forebyggelse og kontrol. Forskerne påpegede dog, at værktøjerne kan have brug for yderligere afprøvning og justering, før de pålideligt kan beregne den enkeltes risiko.
Hvornår bør du søge lægehjælp?
Overvej at kontakte en læge eller hudlæge, hvis du har udslæt eller andre hudforandringer, som ikke forsvinder, vender tilbage eller er svære at forklare. Søg råd hos en sundhedsperson, hvis et modermærke eller en hudforandring ændrer sig eller vokser hurtigt, hvis der er blødning, smerter eller mulige tegn på infektion, eller hvis du er usikker på en hudforandring.
Billeder eller korte notater om, hvornår en synlig hudforandring viser sig, og hvordan den ændrer sig over tid, kan hjælpe dig med at dokumentere den til en lægekonsultation. De kan ikke bruges til at stille en diagnose.
Denne artikel er til generel information og er ikke lægelig rådgivning. Beslutninger om screening og behandling bør drøftes med en læge eller hudlæge.
Kilder
- Chovatiya R, Balu S, Bin Sawad A, et al. “Prevalence of Chronic Hand Eczema in Adults.” JAMA Dermatology. Offentliggjort online 11. november 2026. doi:10.1001/jamadermatol.2026.4674.
- Muha J, Joly-Chevrier M, Nedjar H, et al. “Incidence of Cancer in Morphea and Systemic Sclerosis.” JAMA Dermatology. Offentliggjort online 11. november 2026. doi:10.1001/jamadermatol.2026.4685.
- Martins K, Ristianto ZA, Manduca S, et al. “Clinical Characteristics, Etiologic Associations, and Treatment Outcomes of Pernio.” JAMA Dermatology. Offentliggjort online 11. november 2026. doi:10.1001/jamadermatol.2026.4339.
- Lynch A, Archimbaud J, Lesort C, et al. “End-of-Dose Effect as a Guide for Biologic Optimization in Hidradenitis Suppurativa.” JAMA Dermatology. Offentliggjort online 4. november 2026. doi:10.1001/jamadermatol.2026.4435.
- “Evaluating the Performance of Melanoma Risk Prediction Models.” JAMA Dermatology. Offentliggjort online 21. oktober 2026. doi:10.1001/jamadermatol.2026.4097.