Café-au-lait-pletter hos børn: Et tegn på neurofibromatose?

Café-au-lait-pletter hos børn: Hvornår skal de undersøges nærmere?

Café-au-lait-pletter er flade områder på huden, som er mørkere end den omgivende hud. De er almindelige hos børn, og nogle få enkelte pletter er som regel ikke tegn på et mere omfattende helbredsproblem.

Som forælder kan man blive bekymret, fordi pletterne også kan være et tidligt tegn på neurofibromatose type 1 (NF1). Det er en genetisk sygdom, som kan påvirke huden, nerverne, knoglerne og andre dele af kroppen. Pletternes antal og størrelse kan sammen med barnets alder og eventuelle andre tegn hjælpe lægen med at vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser.

I et afsnit af Don’t Be Rash, Society for Pediatric Dermatology’s officielle podcast, talte værten Andrew Krakowski, MD, med Joseph Lam, MD, FRCPC, fra BC Children’s Hospital i Vancouver. De talte om, hvordan læger skelner mellem almindelige café-au-lait-pletter, tidlige tegn på NF1 og andre tilstande, der kan ligne. (Kilde: Don’t Be Rash, Society for Pediatric Dermatology)

Hvad er forskellen på en café-au-lait-plet og et modermærke?

Café-au-lait-pletter kaldes også café-au-lait-makler. De får deres farve, fordi huden indeholder mere pigment. I modsætning til mange modermærker skyldes de ikke et øget antal pigmentproducerende celler.

Det er almindeligt at have en enkelt eller nogle få pletter. Hvis der er flere, kan lægen undersøge, om der også er andre tegn på NF1 eller en beslægtet genetisk tilstand.

Sådan vurderer lægen, om der kan være tale om NF1

De internationale diagnosekriterier for NF1 fra 2021 omfatter flere forskellige tegn. Hvis ingen af forældrene har NF1, kræver diagnosen som regel mindst to af disse tegn. (Kilde: Legius et al., Genetics in Medicine, 2021)

Café-au-lait-pletter tæller som ét tegn, hvis der er mindst seks pletter, og hver af dem er over 5 millimeter i diameter før puberteten eller over 15 millimeter efter puberteten. Seks pletter alene er ikke nok til at stille diagnosen NF1.

Lægen ser også efter andre tegn, blandt andet:

• Fregner i hudfolder, for eksempel i armhulerne eller lysken.
• Neurofibromer, som er knuder i nervevæv, der som regel er godartede.
• Lisch-knuder, som er små knuder på øjets farvede del, eller visse andre fund i øjnene.
• Et synsbanegliom, en svulst i de nervebaner, der fører synsindtryk fra øjnene.
• Visse karakteristiske knogleforandringer.
• En sygdomsfremkaldende ændring i NF1-genet.

Det har også betydning for vurderingen, hvis en af forældrene har NF1. I det tilfælde gælder der andre diagnosekriterier. (Kilde: Legius et al., Genetics in Medicine, 2021)

Derfor har barnets alder betydning

Tegn på NF1 kan vise sig over tid. Derfor giver en undersøgelse på ét tidspunkt ikke nødvendigvis det fulde billede.

I et studie af børn, som alene havde café-au-lait-pletter, anslog forskerne, at børn under 29 måneder med mindst seks pletter havde en risiko på 80,4 % for at have konstitutionel NF1. »Konstitutionel« betyder, at den genetiske ændring findes i hele kroppen og ikke kun i nogle af kroppens celler. For børn over 29 måneder, som havde færre end seks pletter eller pletter med et atypisk udseende, var den rapporterede risiko 0,9 %. Tallene stammer fra en gruppe børn i et studie og kan ikke forudsige, hvad der sker for det enkelte barn. (Kilde: Ben-Shachar et al., Journal of the American Academy of Dermatology, 2017)

Et andet studie fra St. Louis viste, at de fleste børn med mindst seks typiske café-au-lait-pletter opfyldte diagnosekriterierne for NF1, når de var fyldt 6 år. (Kilde: Nunley et al., Archives of Dermatology, 2009)

Børn med færre end seks pletter kan stadig få undersøgt hele huden med jævne mellemrum, fordi der kan komme nye pletter eller fregner, efterhånden som de vokser. Lisch-knuder bliver også mere almindelige med alderen. Derfor kan det være beroligende, hvis en teenager ikke har dem.

Andre tilstande, der kan ligne NF1

NF1 er ikke den eneste tilstand, der kan være forbundet med café-au-lait-pletter. Nogle tilstande har fælles træk, men forskellige årsager og følger for helbredet.

Legius syndrom

Legius syndrom skyldes ændringer i SPRED1-genet, som indgår i den samme signalvej i cellerne som genet, der er forbundet med NF1. Syndromet kan give café-au-lait-pletter og fregner i hudfolder, men ikke alle de tegn, man ser ved NF1. (Kilde: Legius et al., Genetics in Medicine, 2021)

Kutan mastocytose

Makulopapuløs kutan mastocytose er en hudsygdom, som kan give brune pletter eller knopper. I modsætning til café-au-lait-pletter kan disse områder være hævede og have mindre skarpt afgrænsede kanter.

Lægen kan undersøge for Dariers tegn. Det er en reaktion, hvor en plet hæver op eller kommer til at ligne nældefeber, når man gnider på den. Reaktionen kan være med til at understøtte diagnosen.

McCune-Albrights syndrom og mosaiktilstande

McCune-Albrights syndrom skyldes en genetisk ændring, som opstår, efter at et æg er blevet befrugtet. Tilstanden kan give café-au-lait-pletter på et afgrænset område af kroppen sammen med forandringer i flere knogler og en overproduktion af hormoner. Hormonrelaterede problemer kan blandt andet være tidlig pubertet eller Cushings syndrom hos en nyfødt.

Segmental pigmentær mosaicisme er langt mere almindelig. Det er et mønster med anderledes farvet hud på et afgrænset område. En anden tilstand er mosaik-NF1, hvor den genetiske ændring, der er forbundet med NF1, kun findes i nogle af kroppens celler. Den kan ligne et plettet modermærke, som kaldes et speckled lentiginous nevus.

Hvornår kan en genetisk test hjælpe?

En genetisk test er mest nyttig, når resultatet kan få betydning for den videre behandling eller opfølgning. En test, der undersøger en gruppe gener, som er involveret i beslægtede tilstande, kan omfatte SPRED1 og hjælpe med at skelne mellem NF1 og Legius syndrom. En sygdomsfremkaldende ændring i NF1-genet indgår også i de opdaterede diagnosekriterier. (Kilde: Legius et al., Genetics in Medicine, 2021)

Hvis søskende har tegn, der giver anledning til bekymring, men ingen af forældrene er ramt, kan lægen også overveje en sjælden arvelig tilstand, der kaldes konstitutionel mismatch repair-defekt. Tilstanden påvirker kroppens evne til at reparere bestemte fejl i DNA’et.

Behandling og opfølgning

Når et barn har fået konstateret NF1, anbefaler retningslinjerne regelmæssige kontroller for mulige helbredsproblemer. Måling af blodtrykket er en del af opfølgningen. Planen for barnets opfølgning og eventuelle beslutninger om undersøgelser eller behandling bør drøftes med barnets læge eller hudlæge. (Kilde: Miller et al., Pediatrics, 2019)

For mange familier giver det tryghed at få talt pletterne grundigt og fulgt op på dem. For andre kan en henvisning hjælpe med at afklare, om der er behov for et mere struktureret kontrolforløb.

Hvornår skal du tale med en læge?

En læge eller hudlæge kan hjælpe med at vurdere café-au-lait-pletter, hvis du er i tvivl om, hvad pletterne er, opdager flere pletter eller er bekymret for et barns hud eller udvikling. Søg læge, hvis en plet eller en anden hudforandring vokser hurtigt, bløder, gør ondt, ændrer sig eller viser tegn på infektion.

Det kan være en hjælp at skrive synlige ændringer ned over tid, så du er forberedt til lægebesøget. Det kan dog ikke bruges til at stille en diagnose.

Denne artikel er kun til information og kan ikke erstatte rådgivning eller behandling fra kvalificeret sundhedspersonale.

Kilder

1. Society for Pediatric Dermatology. Podcastinterview i Don’t Be Rash med Andrew Krakowski, MD, og Joseph Lam, MD, FRCPC, om café-au-lait-pletter, NF1 og lignende tilstande.
2. Legius E, Messiaen L, Wolkenstein P, et al. Revised diagnostic criteria for neurofibromatosis type 1 and Legius syndrome: an international consensus recommendation. Genetics in Medicine. 2021;23(8):1506–1513. doi:10.1038/s41436-021-01170-5.
3. Ben-Shachar S, Dubov T, Toledano-Alhadef H, et al. Predicting neurofibromatosis type 1 risk among children with isolated café-au-lait macules. Journal of the American Academy of Dermatology. 2017;76(6):1077–1083.e3. doi:10.1016/j.jaad.2017.02.027.
4. Nunley KS, Gao F, Albers AC, Bayliss SJ, Gutmann DH. Predictive value of café au lait macules at initial consultation in the diagnosis of neurofibromatosis type 1. Archives of Dermatology. 2009;145(8):883–887. doi:10.1001/archdermatol.2009.169.
5. Miller DT, Freedenberg D, Schorry E, et al. Health supervision for children with neurofibromatosis type 1. Pediatrics. 2019;143(5):e20190660. doi:10.1542/peds.2019-0660.