Eksem (ICD-10: L20) 🚨

Eczema: Kronisk Inflammatorisk Hudsygdom med Forskellige Kliniske Former

Oversigt

Eczema er en ikkesmittende, inflammatorisk hudtilstand karakteriseret ved intens kløe, rødme, afskalning og polymorfe udslæt, som kan fremtræde i form af vesikler, skorpedannelser eller lichenificerede plader. Eczema kan præsentere sig i akutte eller kroniske former og følger ofte et cyklisk forløb med sæsonmæssige forværringer—værre i kolde måneder og forbedring i varme sæsoner.

Denne tilstand påvirker mennesker i alle aldre og overføres ikke gennem kontakt. Den kan udvikles på grund af en kombination af genetiske, immunologiske, miljømæssige og livsstilsrelaterede faktorer. Eczema er en af de mest almindelige årsager til dermatologiske konsultationer verden over.

Årsag og Risikofaktorer

Udviklingen af eczema er multifaktoriel. Den er ofte forbundet med en arvelig tendens til at udvikle overfølsomhedsreaktioner (atopi), men kan også udløses af eksterne irritanter, interne sygdomme eller immun dysregulering.

Primære årsager:

  • Genetisk disposition (f.eks. familiehistorie med eczema, astma eller allergier);
  • Forgiftet hudbarrierefunktion;
  • Dysfunktion af immunrespons og overaktive inflammationsveje.

Sekundære/eksterne bidragende faktorer:

  • Kronisk stress og følelsesmæssig overbelastning;
  • Endokrine eller gastrointestinale lidelser;
  • Nedsat immunitet;
  • Hyperhidrose (overdreven svedproduktion);
  • Åderknuder og kredsløbsforstyrrelser;
  • Kroniske infektioner eller mikrobielle ubalancer;
  • Udsættelse for husholdningskemikalier, parfumer, kosmetik eller uegnede topiske midler.

Klinisk Klassifikation af Eczema

Eczema er klassificeret i flere typer baseret på ætiologi, kliniske træk og placering. Hver form har sine egne triggere og forløbsmønstre. Almindelige kliniske typer inkluderer:

  • Ægte (idiopatisk) eczema
  • Seborroisk eczema
  • Dyshidrotisk eczema
  • Mikrobielt eczema
  • Hypostatisk (åreknude) eczema
  • Erhvervsmæssigt eczema
  • Børns (infantil) eczema

Ægte (Idiopatisk) Eczema

  • Karakteriseret ved symmetrisk inflammatoriske læsioner med utydelige kanter;
  • Manifestation som vesikler, serøs eksudation, erosioner, skorpedannelser og afskalning;
  • Intens kløe og brænden er typisk;
  • Starter ofte på ansigtet og hænderne, som breder sig til andre kroppsområder over tid;
  • Ved kroniske former bliver huden fortykket, lichenificeret og revnet.

Seborroisk Eczema

  • Forekommer hos individer med fedtede hud og overaktive talgkirtler;
  • Påvirker primært hovedbunden, bag ørene, ansigt (nasolabiale folder), nakke og øvre bryst;
  • Læsioner præsenterer som gulaktig-rosa knuder, skorpedannelser og fedtet afskalning på erytematøs hud;
  • Hovedbunden kan vise klæbrigt hår med eksudat og fedtede skorpedannelser;
  • Kløe er ofte til stede, især i kroppens folder.

Dyshidrotisk Eczema

  • Påvirker primært håndflader, fodsåler og sideflader af fingrene;
  • Udløst af allergiske reaktioner, følelsesmæssig stress eller sæsonfaktorer (forår/sommer);
  • Små, dybtliggende klare vesikler udvikler sig til erosioner med afskalning og ubehag;
  • Brænden og ømhed kan ledsage udbrud;
  • Voksne under 40 år er mest påvirket, men sjældne hos børn.

Nummulært (Discoid) Eczema

  • Karakteriseret ved runde eller ovale plader der ligner mønter (deraf navnet “nummulært”);
  • Læsioner kan være eksudative eller tørre, og er ofte intens kløende;
  • Rammer almindeligvis skin, underarme og bagside af hænder;
  • Provokeres ofte af tør hud, insektbid, nikkelallergi, dårlig cirkulation;
  • Ses oftere hos mænd, især middelaldrende og ældre individer.

Mikrobielt Eczema

  • Forekommer når huden bliver overfølsom over for mikrobielle antigener (f.eks. staphylococcus, streptococcus);
  • Opstår ofte omkring kroniske sår, sår eller åreknuder;
  • Læsioner har klare kanter, purulente skorpedannelser og underliggende fugtige områder;
  • Kløe er fremtrædende, og læsioner kan sprede sig, hvis de ikke behandles;
  • Kan ledsage systemiske tilstande som immun eller endokrin dysfunktion.

Hypostatisk (Åreknude) Eczema

  • Forbundet med venøs insufficiens, åreknuder, hjerte- eller nyresvigt, fedme eller diabetes;
  • Påvirker primært underben og ankler;
  • Patienter oplever tunghed, smerte, hævelse og rødme;
  • Serøse-purulente skorpedannelser dannes over betændt, ødematøs hud;
  • Ofte kompliceret af sekundær infektion eller ulceration.

Diagnostik

Eczema diagnosticeres normalt klinisk af en dermatolog. I komplekse tilfælde eller kroniske former hjælper yderligere tests med at identificere triggere og ekskludere andre hudtilstande.

Diagnostiske metoder inkluderer:

  • Klinisk undersøgelse: Mønster, fordeling og historie af symptomer;
  • Allergitest: Patch- eller priktest for at opdage kontaktallergener eller atopiske triggere;
  • Blodprøver: Total og specifik IgE, eosinofilantal, inflammatoriske markører;
  • Mikroskopisk analyse: KOH-test for at udelukke svampeinfektion;
  • Hudskrab og kulturer: Ved mistænkt mikrobielt eksem;
  • Biopsi: I usikre tilfælde for at skelne mellem psoriasis, kutant lymfom eller dermatitis herpetiformis.

Differential Diagnostik

Tilstande, der kan minde om eksem, inkluderer:

  • Allergisk kontaktdermatitis;
  • Atopisk dermatitis;
  • Psoriasis (især inverse eller guttate former);
  • Seboréisk dermatitis;
  • Skab eller svampeinfektioner (tinea);
  • Lægemiddelreaktioner (toxicoderma);
  • Pyoderma og impetigo (især ved mikrobielt eksem).

Behandling

Behandlingen af eksem involverer en omfattende tilgang fokuseret på inflammationskontrol, kløelindring, genopretning af hudbarrieren og undgåelse af triggere. En dermatolog udarbejder en skræddersyet behandlingsplan baseret på type og sværhedsgrad.

Kernbehandlingsprincipper:

  • Topisk terapi: Kortikosteroider, calcineurinhæmmere, antiseptiske opløsninger, fugtighedscreme;
  • Systemisk terapi (hvis angivet): Antihistaminer, antibiotika (for sekundære infektioner), kortikosteroider, immunosuppressiva (ved kronisk svær eksem);
  • Fysisk terapi: UV-terapi, bade med antiseptika, ozonterapi i udvalgte tilfælde;
  • Identifikation og eliminering af triggere: Undgåelse af allergener, psykologisk støtte, behandling af underliggende sygdomme (f.eks. varicer, fordøjelsesforstyrrelser);
  • Kost og livsstil: Hypoallergen kost, hudvenligt tøj, ordentlig hydration, regelmæssig fugtgivende;
  • Fornuftig brug af medicinske kosmetik: pH-balancerede rensemidler, duftfrie emollienter, barriere-reparationscremer.

Forebyggelse

Selvom eksem ikke altid kan forebygges, kan tilbagefald og forværring minimeres ved:

  • At opretholde en regelmæssig hudplejerutine og fugtgive dagligt;
  • At bruge ikke-irriterende, hypoallergen personlige plejeprodukter;
  • At beskytte huden mod traumer, overdreven vask og miljømæssige ekstreme forhold;
  • At undgå kendte allergener og triggere identificeret gennem diagnostiske tests;
  • At håndtere komorbiditeter såsom stress, GI-forstyrrelser, hormonelle ubalancer og kroniske infektioner;
  • At bære tøj af bomuld og undgå syntetiske eller uldmaterialer direkte på huden;
  • At begrænse varme brusebade og bruge milde rensemidler;
  • At søge rettidig dermatologisk rådgivning, hvis nye eller forværrede symptomer opstår.

Konklusion

Eksem er en heterogen gruppe af inflammatoriske hudsygdomme med variabel ætiologi og manifestationer. Selvom det ofte er kronisk og tilbøjeligt til tilbagefald, er de fleste former håndterbare med individualiseret behandling, tidlig intervention og løbende hudpleje. Med patientuddannelse, undgåelse af triggere og korrekt dermatologisk støtte kan personer med eksem opnå langvarig kontrol og forbedret livskvalitet.