Verdens førende eksperter præsenterer nye retningslinjer for effektiv og sammenhængende hudpleje

Hvorfor det er vigtigt

Overvejer du en kosmetisk hudbehandling — hvad enten det er laser, injektioner eller kemiske peelinger — har du sikkert spekuleret på, hvilke cremer eller serummer du bør bruge før og efter. En gruppe internationale hudeksperter har netop samlet praktiske anbefalinger, som kan hjælpe behandlere med at vælge hudplejeingredienser, der støtter heling, mindsker irritation og forbedrer det kosmetiske resultat.

En kort og enkel opsummering

Eksperterne har gennemgået mange almindelige aktive ingredienser i cremer og serummer og er enige om, hvilke der som regel er sikre at bruge før, under og efter forskellige æstetiske behandlinger. De peger også på ingredienser, man bør undgå omkring behandlingstidspunktet, fordi de kan irritere huden eller øge risikoen for komplikationer som rødme eller mørke pletter. Anbefalingerne skal hjælpe behandlere med at tilpasse hudplejen til den konkrete behandling og den enkeltes hudtype.

Hvad er “integreret hudpleje” (ISC)?

Integreret hudpleje betyder, at man kombinerer hudplejeprodukter, der er klinisk dokumenterede — for eksempel fugtighedscremer, barrierereparerende cremer og antioxidanter til huden — med medicinske æstetiske behandlinger. Målet er at forberede huden på forhånd, beskytte og reparere hudbarrieren efter behandlingen og støtte bedre resultater på længere sigt.

Sådan er anbefalingerne blevet til

Et internationalt panel med 14 eksperter fra 10 lande har gennemgået forskningen og brugt en forenklet Delphi-metode til at nå til enighed. De vurderede 44 aktive ingredienser i topiske produkter i forhold til fire typer behandlinger:

• Behandlinger, der med vilje fjerner hudlag (ablative energibaserede).
• Behandlinger, der bruger energi, men ikke fjerner hudlag (non-ablative energibaserede).
• Behandlinger, der ikke forstyrrer hudbarrieren (ikke-energibaserede uden barriereforstyrrelse).
• Behandlinger, der forstyrrer hudbarrieren uden brug af energienheder (ikke-energibaserede med barriereforstyrrelse).

Anbefalingerne dækker fire faser: før behandlingen, selve behandlingsdagen, den korte efterbehandling og opfølgningen, som starter mindst en uge efter behandlingen. Panelets arbejde bygger på en gennemgang af 68 kliniske studier fra 2003 til 2025, hvoraf 46 var randomiserede kontrollerede forsøg. Omkring to tredjedele af studierne inkluderede personer med mørkere hudtoner, hvilket er vigtigt, fordi mørk hud har større risiko for at udvikle postinflammatorisk hyperpigmentering (mørke pletter) efter behandlinger (Kilde: Bjerring et al., J Cosmet Dermatol).

Ingredienser eksperterne er enige om er generelt gavnlige

Gruppen fandt flere ingredienser, som generelt passer til mange behandlinger og tidspunkter. De understøtter hudbarrieren, beroliger huden og hjælper med fugt:

• Ceramider og kolesterol: fedtstoffer, der hjælper med at reparere og beskytte hudbarrieren.
• Hyaluronsyre: fugter og kan lindre huden under heling; visse lavmolekylære former kan trænge dybere og støtte sårheling, men kan øge inflammation efter mere aggressive overfladebehandlinger.
• Niacinamid: beroliger huden og styrker hudbarrieren.
• Peptider: støtter hudens sundhed og reparation over tid.
• Panthenol og alpha-bisabolol: findes ofte i beroligende produkter.
• Vitamin C: rangeret højt til mange behandlinger og faser, men anbefales ikke til forbehandling ved nogle lavrisikobehandlinger uden barriereforstyrrelse.

Panelet fremhævede især ceramider og hyaluronsyre som nyttige under selve behandlingen og i den tidlige efterbehandling, fordi de støtter hudbarrieren og lindrer irritation (Kilde: Bjerring et al., J Cosmet Dermatol).

Ingredienser til forbehandling og længerevarende opfølgning

Nogle aktive stoffer er gode at bruge både før en behandling for at forberede huden og senere for at fortsætte forbedringen. Panelet anbefaler især:

• Retinoider (A-vitamin-derivater): hjælper før og efter med at fremme kollagen og cellefornyelse, men kan irritere i den akutte helingsfase, så de undgås typisk omkring behandlingsdagen.
• Ferulinsyre: en antioxidant, der anbefales til både forbehandling og længerevarende opfølgning.

Ingredienser, der bør undgås på behandlingsdagen (og ofte den første uge)

I den akutte helingsfase er sikkerhed og tolerabilitet vigtigst. Panelet var enige om, at visse ingredienser ikke bør bruges på behandlingsdagen uanset behandlingstype, fordi de kan irritere eller give inflammation. Det gælder blandt andet:

• Azelainsyre
• Benzoylperoxid
• Cysteaminer
• Glykolsyre
• Hydroquinon
• Mælkesyre
• Retinoider
• Salicylsyre

Ofte anbefales det også at undgå disse ingredienser i den første uge efter behandling. Retinoider er et godt eksempel på en ingrediens, der er gavnlig på længere sigt, men som ikke bør bruges under den akutte heling på grund af risiko for irritation (Kilde: Bjerring et al., J Cosmet Dermatol).

Særlige hensyn for personer med mørkere hudtoner

Personer med mørkere hud har større risiko for postinflammatorisk hyperpigmentering (PIH), altså mørke pletter, som kan opstå, hvis huden skades eller bliver betændt. Panelet advarede om, at hydroquinon og stærke eksfolierende syrer bør bruges med forsigtighed hos disse patienter, og at hudplejen bør tilpasses for at mindske risikoen for PIH (Kilde: Bjerring et al., J Cosmet Dermatol).

Ingredienser, hvor der stadig mangler dokumentation

Ikke alle ingredienser havde klar opbakning. Eksperterne nåede ikke til enighed om nogle kategorier, herunder mange planteekstrakter, topiske exosomer og vækstfaktorer. Det skyldes blandt andet svingende kvalitet i formuleringerne, forskellige udvindingsmetoder, uklar renhed og begrænset eller blandet klinisk evidens. Selvom nogle tidlige studier tyder på mulige fordele, kræver det mere forskning af høj kvalitet, før disse kan anbefales generelt (Kilde: Bjerring et al., J Cosmet Dermatol).

Sådan kan behandlere bruge denne vejledning

Det vigtigste er, at hudpleje i forbindelse med æstetiske behandlinger tilpasses typen af behandling, hvor meget hudbarrieren påvirkes, tidspunktet for behandlingen og den enkeltes risikofaktorer. Sikkerhed og at undgå irritation er mest afgørende i den første uge efter en behandling, mens mere aktive ingredienser, der har til formål at forynge huden, ofte er passende før behandling og ved længerevarende opfølgning.

Anbefalingerne skal hjælpe dig og din behandler med at finde de rette produkter og rutiner, der passer til din behandling og hudtype.

Følg med i hudens forandringer

Hvis du skal have en behandling, kan det være en god idé at tage billeder eller føre en enkel dagbog over, hvordan din hud ser ud og føles over tid. Det gør det nemmere for dig og din behandler at følge udviklingen og vurdere, om en opfølgende konsultation er nødvendig.

Hvornår du bør kontakte en læge

Kontakt din behandler hurtigt, hvis du oplever stigende smerte, rødme der spreder sig, hævelse, væske der ligner pus, feber, hurtig mørkfarvning af behandlede områder eller nye eller forandrede hudforandringer. Det kan være tegn på infektion eller andre komplikationer, der kræver lægehjælp.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel opsummerer enighedsanbefalinger fra et ekspertpanel og de studier, de har gennemgået. Den er kun til information og udgør ikke medicinsk rådgivning. Beslutninger om behandling bør altid drøftes med en kvalificeret behandler eller hudlæge, som kender din sygehistorie og detaljerne om din planlagte behandling.

Kilder

1. Bjerring P, Draelos ZD, Fabi SG, et al. International Expert Consensus on Integrated Skincare Active Ingredients for Pretreatment and Posttreatment Use With Medical Aesthetic Procedures to Enhance Skin Benefits. J Cosmet Dermatol. doi:10.1111/jocd.70880 (Kilde: Bjerring et al., J Cosmet Dermatol)
2. Fabi S, Boen M, Weinstein Velez M, Woodward JA, Austin AH, Dayan S. Expert Roundtable on Skin Care Integration After Aesthetic Procedures: Consensus Recommendations. J Drugs Dermatol. doi:10.36849/JDD.7999 (Kilde: Fabi et al., J Drugs Dermatol)