Nye UV-filtre og immunterapi: Fremtidens beskyttelse og sundhed for huden

Hvorfor det er vigtigt

Solbeskyttelse dukker ofte op, når vi taler om hudens sundhed. Selvom flere og flere snakker om solcreme og hudkræft, er der stadig mange myter, der kan skabe forvirring. Denne artikel opsummerer de vigtigste pointer fra Kathleen Suozzi, MD, lektor i dermatologi ved Yale School of Medicine, som hun delte under UV Safety Awareness Month. Den er skrevet til dig, der gerne vil have klar og praktisk viden om, hvordan du bedst beskytter din hud.

Almindelige bekymringer og hvad forskningen siger

En bekymring, jeg ofte hører, er, at solcreme i sig selv skulle kunne forårsage hudkræft. Det er der dog ikke noget videnskabeligt belæg for. En anden bekymring, der er kommet frem på det seneste, handler om, at kemiske solfilterstoffer kan trænge ind i blodbanen. Undersøgelser har vist små spor af nogle filtre i blodet efter påføring, men efter årtiers brug i praksis har man ikke set skadelige virkninger ved disse lave niveauer.

Alt i alt peger data stadig på, at solcreme er en sikker og effektiv måde at begrænse UV-skader på huden. Det betyder ikke, at solcreme kan fjerne tidligere skader, men den kan hjælpe med at forebygge yderligere skader.

Hvorfor det stadig nytter at beskytte huden nu

Det er rigtigt, at solskader ophobes over tid, og man kan ikke ændre på det, der allerede er sket. Men regelmæssig solbeskyttelse kan stadig gøre en stor forskel. Ved at bruge solcreme og tage andre forholdsregler kan du mindske risikoen for at udvikle flere hudkræftformer og bremse yderligere aldring og skader forårsaget af solen.

Praktisk solbeskyttelse — mere end bare solcreme

Solcreme er vigtigt, men det fungerer bedst som en del af en helhedsplan:

  • Brug brede hatte i stedet for kasketter, når du kan. De dækker bedre både ansigt og nakke.
  • Prøv tøj med UPF (ultraviolet beskyttelsesfaktor) for ekstra beskyttelse, især hvis du skal være længe i solen.
  • Vælg en solcreme, du rent faktisk vil bruge. Den bedste solcreme er den, du får smurt på hver dag. Find et produkt, der passer til din hudtone, ikke giver uren hud, og som føles behageligt, så du bliver ved med at bruge det.

Sådan forstår du SPF

SPF (sun protection factor) fortæller, hvor meget UVB-beskyttelse en solcreme giver. Det er ikke en lineær stigning: SPF 15 blokerer cirka 93–95 % af UVB-strålerne, mens SPF 30 blokerer omkring 97 %. Højere SPF’er giver kun lidt ekstra beskyttelse og kan nogle gange være tykkere eller føles tungere på huden, hvilket kan gøre, at folk bruger dem mindre regelmæssigt.

På grund af denne balance anbefaler mange eksperter at bruge mindst SPF 30 og smøre sig dagligt hele året for at beskytte mod de små, uundgåelige solpåvirkninger — for eksempel når du kører bil, går til arbejde, handler eller passer haven. De små mængder sollys lægger sig nemlig sammen over tid.

Nyheder inden for solcreme

En nyere udvikling er FDA’s godkendelse af bemotrizinol (Tinosorb S), som har været brugt i andre lande i over 20 år. Det er et enkelt, fotostabilt filter, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråler. Det er også mindre tilbøjeligt til at irritere huden, og fordi molekylet er større, trænger det mindre ind i blodbanen. Den kombination gør det til en interessant ingrediens i fremtidige amerikanske solcremer.

Ud over forebyggelse: fremskridt i behandling af hudkræft

Beskyttelse er kun en del af billedet. Der sker også løbende fremskridt i behandlingen, som kan ændre måden, vi håndterer visse hudkræftformer på.

Energibaserede apparater — altså værktøj, der bruger lys eller radiofrekvensenergi — vækker interesse, fordi de kan forbedre hudens generelle sundhed og muligvis mindske risikoen for nogle former for ikke-melanom hudkræft. Samtidig ændrer immunterapi behandling af mere fremskredne kræftformer. Medicin, der retter sig mod PD-1 (et protein på immunceller), bruges allerede til avanceret pladecellekræft, og forskere undersøger nu, om immunterapier kan gives før operation (neoadjuverende) eller direkte i tumorerne (intralesionelt). Disse metoder kan på sigt mindske behovet for operation i nogle tilfælde og give flere behandlingsmuligheder for patienterne.

Hold øje med hudforandringer

Det kan være en god idé at tage billeder af modermærker eller pletter over tid. Det gør det lettere at opdage ændringer og forklare dem for en læge, så eventuelle bekymrende forandringer kan blive opdaget tidligere.

Hvornår bør du kontakte en læge

Tal med en sundhedsprofessionel, hvis du oplever noget af dette:

  • Et modermærke eller en plet, der ændrer størrelse, form eller farve
  • Nye knuder, der bløder, gør ondt eller ikke vil hele
  • Hudforandringer, der vokser hurtigt, eller sår, der ser ud til at være betændte
  • Andre bekymrende eller forandrede hudforandringer

Er du i tvivl, er det altid bedre at få en faglig vurdering. Behandlingsvalg bør altid drøftes med din læge eller hudlæge.

En kort påmindelse

Artiklen opsummerer kommentarer fra Kathleen Suozzi, MD, fremsat under UV Safety Awareness Month, og har til formål at informere — ikke at erstatte lægelig rådgivning. For personlige anbefalinger om solcreme, forebyggelse eller behandling, bør du tale med din sundhedsudbyder.

Kilder

  1. Interview med Kathleen Suozzi, MD, lektor i dermatologi, Yale School of Medicine (udtalelser under UV Safety Awareness Month).
  2. U.S. Food and Drug Administration: nylig godkendelse af bemotrizinol (Tinosorb S).
Bekymret for en hudlidelse?
Tjek din hud nu →
Gå tilbage