AI-rapport om hudpleje viser, at næsten halvdelen af produkternes påstande mangler dokumentation

Hvorfor det er vigtigt

Flere og flere bruger søgemaskiner, sociale medier og endda AI-værktøjer til at vælge hudplejeprodukter. En ny analyse viser, at de produktpåstande, som disse kilder gentager, ikke altid er lette at efterprøve. Det gør det sværere for dig som forbruger at vide, hvad der er sandt — og kan skabe problemer, når man vælger produkter til sart eller medicinsk hud.

Hvad analysen undersøgte

Virksomheden M11 har gennemgået 633 hudplejemærker og tjekket 1.470 “højt prioriterede” påstande i en rapport kaldet Trust Gap in Skincare. Højt prioriterede påstande er udsagn, der kan have stor betydning for, om man vælger at købe et produkt, for eksempel løfter om behandling af hudproblemer eller solbeskyttelse.

(Kilde: M11 Labs, The trust gap in skincare)

Hovedresultater i et let sprog

• Næsten halvdelen af mærkerne havde ikke uafhængig dokumentation for nogen af de højt prioriterede påstande, M11 undersøgte. Det betyder, at du kan støde på selvsikre formuleringer på produktsiden uden at finde bevis for dem samme sted.
• Ud af de 1.470 påstande, der blev gennemgået:
  • 849 henviste til dokumentation, som fandtes et andet sted, men ikke var offentliggjort på produktsiden.
  • 454 havde hverken offentliggjort bevis eller blev modstridt af oplysninger på produktsiden.
  • 128 brugte formuleringer, som er regulerede (sprog, der antyder medicinske eller lægemiddelrelaterede påstande).
  • Kun 39 påstande havde dokumentation direkte tilgængelig på produktsiden.
• Omkring 35 % af mærkerne fremsatte påstande om behandling, helbredelse eller forebyggelse af en tilstand, som ikke kunne bekræftes ud fra produktsiden.
• 23 % kom med allergen- eller “fri for”-påstande, som ikke var lette at kontrollere, og 12 % havde solbeskyttelsespåstande uden tilgængelige testdata.
• M11 gav eksempler på, at produkttekster gik over i medicinsk territorium, for eksempel en balm, der blev beskrevet som lindrende ved eksem og psoriasis uden at vise medicinsk godkendelse eller dokumentation på siden.

Sikkerhed og mangler i produktdata

M11 fandt også andre problemer ud over manglende dokumentation. De dokumenterede 250 alvorlige mangler i produktdata fordelt på 214 mærker. Det omfattede:

• Manglende certificeringer.
• Ufuldstændige ingredienslister.
• Forskellig information om det samme produkt på mærkets egen hjemmeside, hos forhandlere og på markedspladser.
• Uoplyste koncentrationer af aktive ingredienser.
• Påstande uden tydelig dokumentation.

Omtrent en tredjedel af mærkerne havde mindst én datamangel, som blev vurderet til at have høj eller kritisk betydning. Disse mangler er især vigtige for dem, der vælger produkter på grund af allergier, sart hud eller kroniske inflammatoriske hudsygdomme.

Betyder pris bedre dokumentation?

M11 lavede en Verifiability Index på 100 point, som vurderede påstande, kilder til dokumentation og hvor komplette produktdata var. Gennemsnittet for hudpleje lå på 52 ud af 100. Scorerne var nogenlunde ens på tværs af massemarked, mellemsegment, indie og luksusmærker.

Det er værd at bemærke, at luksusmærker viste store huller i dokumentationen. 68 % af de markerede luksuspåstande henviste til resultater uden at vise den bagvedliggende undersøgelse. Blandt indie- og udfordrermærker manglede 37 % af de markerede påstande helt dokumentation.

Ud af alle de 2.859 dokumentationslinks, M11 tjekkede, bekræftede kun cirka 1 ud af 20 positivt en påstand.

Hvorfor det betyder noget for AI-baserede indkøbsværktøjer

Mange spørger nu AI-chatbots eller indkøbsværktøjer om anbefalinger til produkter. Disse værktøjer kan kun bruge den information, de finder online. Hvis mærkernes sider, forhandlere eller markedspladser viser uunderbyggede, ufuldstændige eller modstridende oplysninger, kan AI’en komme til at gengive de samme problemer i sine svar.

M11-rapporten undersøgte ikke, om AI-værktøjer rutinemæssigt giver forkerte råd om hudpleje. Den kiggede i stedet på den information, som både AI og forbrugere er afhængige af. Kort sagt: Et selvsikkert svar online eller fra en AI garanterer ikke, at påstanden er dokumenteret.

Sådan blev analysen lavet, og dens begrænsninger

M11 fokuserede på mærker med tilstedeværelse på det britiske marked og delte dem op i massemarked, mellemsegment, indie og udfordrere samt luksus. Virksomheden brugte en multimodel scanning med modeller fra flere AI-leverandører til at finde og klassificere påstande på produktsider og tilhørende offentligt materiale.

Analysen undersøgte cirka to højt prioriterede påstande pr. mærke. Et udvalg af automatiske klassifikationer blev gennemgået manuelt, hvilket viste 77,8 % enighed på detaljerede etiketter og 86,7 % enighed på den overordnede risikovurdering, som rapportens hovedkonklusion bygger på.

Vigtige begrænsninger: Det var et øjebliksbillede, og offentlige hjemmesider kan ændre sig. Mærkerne blev ikke kontaktet, og studiet vurderede kun, om påstandene kunne efterprøves, ikke om de faktisk var sande. En påstand, der ikke kunne bekræftes på mærkets side, kan stadig være sand, men det offentlige materiale gjorde det ikke let at finde beviset.

Hvad det betyder for dig, når du køber hudpleje

Se selvsikre påstande som et udgangspunkt, ikke som bevis. Hvis du vælger et produkt til sart hud, allergi eller en diagnosticeret hudlidelse, så kig efter tydelig og tilgængelig information som fulde ingredienslister, koncentrationer af aktive stoffer, testresultater for solbeskyttelse eller links til undersøgelser. Hvis det ikke står på produktsiden, så prøv at finde det et andet sted eller kontakt mærket for flere oplysninger.

Bruger du AI eller en online indkøbsassistent, så husk, at den kun kan gengive, hvad der er offentligt tilgængeligt. Det betyder, at manglende eller uunderbyggede oplysninger på mærkesider kan dukke op i automatiske anbefalinger.

Hurtige råd

• Tjek produktsiden for ingredienslister og eventuelle tilknyttede undersøgelser eller testresultater.
• Sammenlign produktinformation på mærkets egen side, hos forhandlere og på markedspladser. Kig efter sammenhæng.
• Hvis der er påstande om behandling af medicinske tilstande, bør du kunne finde klinisk dokumentation eller tydelig godkendelse. Hvis ikke, vær forsigtig.
• Er du i tvivl, så spørg en læge eller hudlæge, inden du bruger et produkt til en medicinsk tilstand eller alvorligt hudproblem.

Hold øje med ændringer i din hud

Det kan hjælpe at tage enkle billeder over tid, så du kan se, om et udslæt, irritation eller en anden hudforandring bliver bedre eller værre. Den dokumentation kan være nyttig, når du taler med en hudlæge eller apoteket. Hvis du oplever hurtig forværring, tegn på infektion eller nyt blødning, bør du søge lægehjælp.

Hvornår du skal kontakte læge

Kontakt en sundhedsfaglig, hvis du har et kraftigt eller spredende udslæt, stærke smerter, tegn på infektion (pus, øget rødme, varme), hurtigt ændrende modermærker eller hudforandringer, eller hvis et håndkøbsprodukt forværrer symptomerne. Ved kroniske lidelser som atopisk dermatitis, psoriasis eller vedvarende akne kan en hudlæge hjælpe med at finde sikre og effektive behandlinger ud fra din sygehistorie.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er til information og ikke medicinsk rådgivning. Tal altid med en sundhedsfaglig, før du træffer beslutninger om behandling. Ved akutte eller alvorlige symptomer skal du søge øjeblikkelig lægehjælp.

Kilder

1. M11 Labs. The trust gap in skincare. (Kilde: M11 Labs, The trust gap in skincare)
2. Advertising Standards Authority. ASA afgørelse om L’Oréal (UK) Ltd t/a Garnier. (Kilde: Advertising Standards Authority)
3. U.S. Food and Drug Administration. Offentlig sikkerhedsmeddelelse om exosome-produkter. (Kilde: U.S. Food and Drug Administration)