UV-sikkerhedsmåned: Eksperttips til at forebygge solskader og hudkræft

Derfor er UV-sikkerhedsmåneden vigtig lige nu

Denne artikel bygger på et interview med Kathleen Suozzi, MD, lektor i dermatologi ved Yale School of Medicine (transkript redigeret). Nu hvor sommeren er her, er det en god påmindelse om, at solbeskyttelse ikke kun handler om strandture. Over tid hober selv almindelig solpåvirkning sig op, og den samlede eksponering bidrager både til synlig ældning af huden og øger risikoen for hudkræft.

Bevidstheden om solbeskyttelse er blevet bedre, især blandt yngre, men mange almindelige fejl fortsætter. Mange begynder først at beskytte huden for sent, bruger ikke solbeskyttelse regelmæssigt, eller satser kun på én metode i stedet for at kombinere flere. Derfor kan det gøre en stor forskel for hudens sundhed på lang sigt at genopfriske de grundlæggende vaner nu.

Hvad læger kigger efter ved undersøgelse for solskader

Når hudlæger undersøger huden, fokuserer de på to ting, der hænger sammen: kosmetisk ældning forårsaget af solen og tidlige tegn, som kan føre til hudkræft.

Aktinisk keratose er et af de vigtigste tidlige advarselstegn. Det er ru, lyserøde områder, der kan føles som sandpapir. De betragtes som forstadier til pladecellekræft, en almindelig form for hudkræft. Hver enkelt aktiniske keratose har en relativt lav risiko for at udvikle sig til kræft (ofte anslået til mellem 1 ud af 100 og 1 ud af 1.000), men har man mange eller store områder med disse forandringer, øges den samlede risiko.

Andre tegn på solrelateret ældning er ujævne brune pletter (ofte kaldet lentigines), ujævn pigmentering, tab af hudens elasticitet og en ujævn eller knudret overflade, som skyldes skader i de dybere hudlag (nogle gange kaldet solar elastose). Disse forandringer udvikler sig ikke nødvendigvis til kræft, men de afspejler langvarig solpåvirkning og påvirker din samlede risikoprofil.

Sådan behandler og mindsker læger solskader

Der findes både metoder til at behandle de tidlige forandringer, der allerede er opstået, og til at mindske risikoen for fremtidige skader.

Behandling af større hudområder: Solskader er ofte udbredte, så hudlæger behandler nogle gange hele hudområder i stedet for enkelte forandringer. Det kaldes feltterapi. Traditionelle behandlinger omfatter cremer som fluorouracil (ofte kendt under mærkenavne som Efudex) og nyere kombinationer, der kan forkorte behandlingstiden, når et D-vitaminrelateret lægemiddel kaldet calcipotriene tilføjes.

Fotodynamisk terapi er en anden form for feltbehandling. Her bruges en lokal medicin, der gør de beskadigede celler lysfølsomme. Derefter rammer en kontrolleret lyskilde netop de celler, mens den raske hud i højere grad skånes.

Resurfacing-lasere går dybere end cremer. Ved at stimulere ændringer i dermis, det dybere hudlag, som støtter kollagen og blodkar, kan nogle lasere hjælpe med at skabe et sundere miljø i huden. Tidlige undersøgelser tyder på, at denne metode ikke kun kan forbedre hudens udseende, men også over tid kan reducere risikoen for visse former for ikke-melanom hudkræft.

Der er stigende interesse for, hvordan immunsystemet, dermis og det yderste hudlag spiller sammen. Når vi bliver ældre, kan immunresponsen og DNA-reparationen blive langsommere, så nogle behandlinger forsøger at “booste” eller efterligne disse funktioner for at holde forstadier til kræft under kontrol.

Ofte stillede spørgsmål om solcreme

Mange har spørgsmål eller bekymringer om solcreme. Her er nogle af de mest almindelige – og hvad lægerne siger:

• Optages solcremeingredienser i blodet og kan de være skadelige? Nogle kemiske solcremeingredienser kan findes i blodet, men de har været brugt i årtier uden klare beviser på, at de små mængder skulle være skadelige. Forskere følger stadig med, og myndigheder overvåger sikkerheden.
• Er spray-solcremer farlige på grund af kemikalier som benzen? Overskrifter har skabt bekymring om forurening. Den nemmeste løsning er at undgå aerosol-sprays og vælge cremer eller lotioner, hvis du er bekymret for indånding eller forurening.
• Er det for sent at beskytte min hud? Nej. Tidligere solskoldninger og skader kan ikke fjernes helt, men hvis du begynder at beskytte huden regelmæssigt nu, kan du mindske fremtidige skader og sænke risikoen for flere hudkræftformer.
• Hvilken SPF bør jeg vælge? SPF 30 eller højere anbefales. SPF 15 blokerer det meste UVB, men SPF 30 giver bedre beskyttelse. Meget høje SPF’er giver kun en lille ekstra fordel og kan føles tunge på huden, hvilket kan gøre det sværere at bruge dem konsekvent.

Det vigtigste er at vælge en solcreme, du rent faktisk vil bruge. Hvis produktet føles fedtet, irriterer eller giver uren hud, er det mindre sandsynligt, at du fortsætter med at bruge det. Prøv dig frem, indtil du finder en, der passer til din hud og din hverdag.

Praktiske vaner til solbeskyttelse

Tænk ud over solcreme alene. Det virker bedst at kombinere flere metoder:

• Brug tøj med solbeskyttelse (UPF), og overvej en bredskygget hat, som dækker bedre end en kasket.
• Smør solcreme på hver dag på udsatte områder – også når du kører bil, løber hurtige ærinder eller om vinteren, da UV-stråler stadig kan nå huden.
• Smør solcreme på igen hver anden time, når du er ude, og oftere hvis du svømmer eller sveder meget.
• Hvis du er bekymret for indånding, så undgå sprays og vælg cremer eller lotioner i stedet.

Ny solcreme, du kan holde øje med

For nylig godkendte U.S. Food and Drug Administration (FDA) en solcremeingrediens kaldet bemotrizinol. Den har været brugt sikkert i Europa og Asien i flere år. Bemotrizinol dækker bredt mod både UVA og UVB i ét molekyle, er fotostabil (det vil sige, den bevarer sin effekt i solen) og føles ofte let og mindre irriterende. Da molekylet er større, trænger det mindre ind i blodbanen. Du kan forvente at se produkter med bemotrizinol på det amerikanske marked inden for de kommende måneder.

Sådan ændrer behandlingen af hudkræft sig

Kirurgi er stadig en vigtig behandling, og mange hudkræftformer fjernes ved operation. Men andre medicinske muligheder bliver bedre. Immunterapi, som PD-1-hæmmere, hjælper kroppens immunforsvar med at genkende og bekæmpe kræft, og det ændrer allerede behandlingen af nogle avancerede hudkræftformer. Forskere undersøger også, om disse lægemidler kan bruges før operation (neoadjuvant behandling) for at mindske tumorernes størrelse eller spredning og måske reducere behovet for omfattende kirurgi i visse tilfælde.

Hold øje med din hud

Det kan være en hjælp at tage billeder og notere sig modermærker, pletter eller områder, der ser anderledes ud eller ændrer sig. Regelmæssige fotos over uger eller måneder gør det nemmere at opdage små forandringer og kan være nyttige at vise til en hudlæge.

Hvornår skal du se en læge

Hvis du opdager en plet, der ændrer størrelse, form, farve, bløder, gør ondt eller ser meget anderledes ud end dine andre modermærker, bør du få den undersøgt af en hudlæge. Kontakt også læge, hvis du har mange aktiniske keratoser, eller hvis du er i tvivl om en ru, skællende plet. Har du spørgsmål om, hvilke forebyggelses- eller behandlingsmuligheder der passer til din hud, så tal med din hudlæge.

Ansvarsfraskrivelse

Denne artikel er kun til information og erstatter ikke lægelig rådgivning. Valg af behandling afhænger af din individuelle situation, og du bør altid tale med en læge eller hudlæge om de bedste muligheder for dig.

Kilder

1. Interview med Kathleen Suozzi, MD, lektor i dermatologi, Yale School of Medicine (transkript redigeret).
2. U.S. Food and Drug Administration: nylig godkendelse af bemotrizinol (omtalt i interviewet).